FANDOM


Feta

Som det ses af billedet herover, skal en ægte fetaost nærmest drive af saft, som opstår, når multikulturelle bakteriekulturer samarbejder om at gnaske løs og afsætte deres eskrementer i osten

Feta© er betegnelsen på en hvid græsk© ost af fåremælk, eventuelt af både fåre- og gedemælk[1] med halvfast til fast konsistens, og let til skarp salt smag.

Osten anvendes ikke mere i Danmark, men da vi gjorde det, var det især i salater, som oftest bestående af en helvedes masse salatblade, nogle bønnespirer, nogle tomater og et par langelændere på grillen.

I Grækenland© spises den ofte med olivenolie©[2] på tomatsalat, fordi grækerne har så mange tomater i deres drivhuse, der oftest består af et stålskelet med løsthængende plasticposer over og lidt pesticider til at holde dræbersneglene væk.

Hvordan laver man en feta©?redigér

Fåremælk - og lidt han-gedemælk for konsistensens skyld - opvarmes til 30 grader på en radiator efter eget valg. Så tilsætter man en såkaldt syrevækker, og noget osteløbe, som man sikkert har købt i Danmark, hvor vi har forstand på den slags, og så står det og koger henne i hjørnet.

Så går der sådan cirka 30 minutter, eller den tid det tager for en gennemsnitsgræker at afslutte en telefonsamtale ved "galt nummer", og så er hele osten faldet sammen til en klumpet gul masse, som man eksporterer til hele verden, skåret ud i små klumper, så man ikke æder det hele på en gang.

Feta© er sgudda ikke gul!redigér

Gu' er den da så! Derfor tilsætter man Titandioxid©, så den får den samme pæne hvide farve, som din oldemors tænder.

Dansk fetaredigér

Danskerne laver feta af komælk. Det er fordi vi har så mange køer, som alligevel står og laver minimælk til de fedtfattige danskere, så vi kan lige så godt lave noget komælksfeta osse. Da vores feta er lavet af komælk og grækernes af gedemælk, så er der ingen grund til, at vi ikke kan kalde vores komælk for feta - bare uden copyright-symbolet.

Hvor stammer ordet feta© fra?redigér

Det er der delte meninger om. Enten fra det italienske ord ofetta, der er et gammelt romersk ord for tykmælk, eller fra det danske ord ost, som jo er blevet brugt i årtusinder.

EF-domstolenredigér

Retssagenredigér

Da et par græske ostehandlere tog på ferie i Danmark opdagede de, at Arla solgte feta-ost fra Kruså Mejeri. Straks blev hr. og fru Dyffadollopous så vrede, at de gik til EF-domstolen og klagede.

I deres sagsfremstilling gjorde familien Dyffadollopous opmærksom på, at Champagne kun må kaldes for champagne, når den er fra Champagne i Frankrig. Og parmaskinke må kun kaldes parmaskinke, når den kommer fra Parma i Italien.

Danskerne fremførte, at vi kalder al sprut med bobler for sjampus og at vi i øvrigt har en parmagade på Amager, så kom ikke her!

  • Danmark tabte sagen i 1996 med dommerstemmerne 2-1, den sidste på straffespark.
  • I 1999 vandt vi appelsagen med dommerstemmerne 3-0.
  • I 2005 tabte vi endegyldigt med dommerstemmerne 9-1, da de græske spillere havde indkaldt forstærkning og deres advokat påpegede, at der ikke var noget der hed Fetavej, hverken på Amager eller i virkeligheden. Ikke så meget som en skide Ostegade har vi.

Kontra-retssagenredigér

  • I 2007 slog samme domstol fast, at grækerne overhovedet ikke kunne tillade sig at kalde græske pølser for langelændere. Grækerne fastholdt igennem hele sagen deres uskyld og påstod frækt dommerne lige op i feta'en, at de aldrig havde lavet pølser.

Og hvad så?redigér

Så nu hedder feta Apetina© og er lavet på Kruså Mejeri af god dansk komælk uden indblanding fra gamle geder og bliver eksporteret til Mellemøsten, når vi ikke har satiretegninger i dagbladene.

Og vore stolte knækpølser, langelænderne, laves fortsat på de danske fabrikker i Dyngjang-provinsen i Kina.

Dryp-drypredigér

  1. Man laver aldrig feta af ren gedemælk, da det er så svært at se forskel på han- og hungeder
  2. Grækerne er meget stolte af deres olivenolie. På hver eneste restaurant kan man få husets olivenolie foruden husets vin, uanset om der er et hus eller ej
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.