FANDOM


Erwin-neutzsky-wullf

Et sted inde bag skægget befinder sig Erwin. Et sted inde i Erwin befinder sig en satanist.

Erwin Neutszky... Neutzsky... Nustzski... Neunundneunzig... Neutzskid... Wulff er en dansk forfatter, esoteriker, filosof, kabbalist, polemiker og provokatør. Han er god til at skrive lange, lange, lange, lange, lange, bøger. Han er god til hade hele verden, ofte på en morsom og intelligent måde, eller bare hade hele verden, punktum. Han er også god til at skrive om Gud, Bibelen, Døden, Hjernen, UFOer og alt mulig andet. Han kan endda programmere i BASIC, hvor mange forfattere kan lige det?

Skriblerier

Erwin skriver ca. med lysets hastighed, selv når han sover, og har skrevet omkring 100.000 sider (no shit) siden engang i 70'erne, da alle de andre forfattere var ekstremt kedelige, men unge Erwin i stedet syntes det kunne være sjovt at skrive om rumrejser, sadomasochisme, og alt mulig andet, som bare ikke ikke lige var god smag. Siden da er det gået slag og slag, bog i bog, og Erwins forlæggere har ofte været positivt stemte overfor Erwins bøger, da de, efter endt læsning, kan bruges som dørstoppere.

Fysisk fremtoning

Erwins fysiske fremtoning får ham til at minde lidt om Gollum - bare med skæg, men omtrent lige så bleg og en anelse mere afpillet at se på. I det hele taget er fysisk aktivitet ikke en af Erwins interesseområder, og i stedet giver han sig hen til skriveriet. Det er nok også godt med det. Vi skal læse - ikke se! Erwin bor i et underligt hus ude på landet, i nærheden af Randers, som er en slags levendegørelse af de ting og mennesker Erwin skriver om.

Bøger du bør læse af Erwin

Erwin-mennesket

Det er denne slags bøger han laver. Ren familiehygge.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.