FANDOM


100-billioner-dollars

Dollars findes i mange enheder og størrelser. Denne 100 billioner seddel er en af de mindre værdifulde.

Dollars er den officielle møntfod i Zimbabwe, og er samtidig navnet på en tv-serie, der noget senere blev afløst af Paradise Hotel.

Baggrundredigér

Efter at Romerriget havde opfundet det gangbare betalingsmiddel, opfandt menneskeheden korruptionen som en slags supplement. Derefter tilsatte man grådighed til korruption, og havde man opfundet inflation. Ved yderligere at putte anarki ned i den oprørte skål med inflation, havde man opfundet Dollars, og da man alligevel var i gang med den ukontrollerede proces, kunne man lige så godt basere ca. halvdelen af verdens forfatninger på resultatet.

Altså:

Penge + korruption + inflation + anarki = Dollars.

Dollars = verdensorden.

Udbredelse og anvendelseredigér

Dollars bruges til at købe alt! Eksempelvis er kaffebønner det 3. største marked i verden[1], og prisen på alle store råvaremarkeder er reguleret i dollars.
Når dollaren stiger, så stiger prisen på en kop kaffe på rastepladsen på Ejer Bavnehøj til over 100 billioner kroner - simpelthen fordi at krone- og kaffekursen følger dollarkursen i Zimbabwe.

Andre anvendelserredigér

Dollars anvendes blandt andet i Australien, England, Singapore, Canada og USA.
Som det seneste har man fået indført "jyske dollars", som man afregner anhængere i. De er underligt nok 20% mindre værd[2] end normale penge. Men det er jo en fordel for alle parter, når der skal indgås handler og sparkes til dæk.

Notesredigér

  1. Efter guld og ludere olie.
  2. Og til dig som siger: "Hey - Spademann! Momsen er altså 25%" - så siger vi: "Få styr på din procentregning, knaldskalle!"
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.