FANDOM


"Et energifelt repræsenterer uoverensstemmelsen mellem den naturlige geometri i et koordinatsystem og så den abstrakte geometri, som vilkårligt tilskrives det"

~ Arthur Eddington om at være kant med et felt, og så måske alligevel ikke

13Dim

Med mindre du er besat af en lidenskab for ikke-euklidsk geometri, kan du lige så vel springe afsnittet om dimensioner her til venstre over, og så kigge på billedet herover i stedet. Øverst til højre er det Arthur og Albert, som sidder og gasser sig med en spand æter

Det 13-dimensionelle univers er en lokal videreudvikling af det 11-dimensionelle univers,[1] som den gale fysiker og måneskinstyv Thad Roberts fandt på mens han sad 100 måneder i fængsel og onanerede kedede sig.[2]

Første trin: dimensionerredigér

Det mindste man kan være af dimensioner er én, nemlig et punkt.[3] Hvis vi så lægger endnu en dimension til, har vi en linje; altså to dimensioner.[4] Linjen er uendelig og består af en uendelig række punkter.[5] I en verden med to dimensioner, findes der ikke op og ned; men der findes højre og venstre, samt nord og syd.[6] Det er vigtigt her at gøre sig det faktum klart, at dimensioner ikke er andet end begreber, som vi bruger til at beskrive rum-tiden.[7] Når dét er slået fast, skal det videre siges, at dette princip fortsætter (geometrisk) proportionalt og således parallelt med en ny "usynlig" bevægelsesretning for hver ny dimension, der tilføjes.

Andet trin: udelelighedredigér

Hvorvidt verden er determinimistisk eller ej, kommer i sidste ende an , om den kan halveres i det uendelige eller ej.[8] Eksempelvis kan vi kigge på grundstofferne, som kun kan deles ned til det enkelte atom, da de ellers ophører med at være sig selv. På samme måde udgør Plancklængden den kortest mulige afstand, hvilket også er tilfældet med den kortest mulige tidsenhed: 3,31 x 10-44 sekund. Den mindste mulige ting i vort univers kalder vi for en kvant.
Derfor er universet kvantificeret, hvilket betyder, at allernederst nede under alting ligger der kvanter og ruller rundt.[9] Afstanden mellem de enkelte kvanter måles i Plancklængder, og rummet imel lem dem eksisterer som et superrum uden feltladning.

13dimensions

Fra et punkt og videre til geometriske konstruktioner af stadig mere intrikat karakter,[10] kommer vi til tesseracter og andre besynderligheder

Trin tre: Skalérbar symmetriredigér

Symmetri er mønstre. Ud over almindelige mønstre, såsom parallelle linjer, supersymmetri, palindromer, pleonasmer, metaforer, bølger, bøger og metastabile bundne tilstande for tyngdefelter, så findes der et væld af mønstre, som vi ikke kan opfatte. De kan være for store til at vi kan se dem, og de kan også være for små. De kan befinde sig på en virtuel dimensionsakse ved siden af x, y og z.[11]
Nogle af de mønstre, vi kan se, er fx hvordan opbygningen af vores hjernes neuroner i netværk gentages i Lainakea-supergalaksen og i billedet af baggrundsstrålingen, som blev foretaget af Planck-teleskopet.[12]

Trin fem til syv: Den store planredigér

Det er langt fra klart, om vores eget univers holografisk opstår fra en konform feltteori på den måde, som Anti-de Sitter universer gør, eller om det overhovedet er den rigtige måde at tænke på. Håbet er, at fysikerne ved at arbejde sig rundt om den forenende geometriske struktur af mulige fysiske realiteter får en bedre fornemmelse af, hvor vores univers passer ind i den store plan for alle ting - og hvad den store plan egentlig går ud .

Trin 13: Morfologisk resonansredigér

Resonans betyder genlyd og morf betegner, at noget har en krop eller en form. Morfologisk resonans (MR) er et udtryk for den sammenhæng og sammenfiltring, der ses ved karma, kollektiv psykose, massehysteri, mirakler, mr-scanninger, sjælevandring (reinkarnation), skæbne, tankeoverførsel (telepati) og zen-buddhisme.
Bredt ud på en større skala er MR et fælles begreb for verdensaltets bevidsthed, formål, hukommelse, tendenser, tilbøjeligheder og vaner. Alting kommunikerer indbyrdes og derfor var videnskaben indtil 2023 bar bund.

Trin 42: Navngivning43[13]redigér

Forskere og teoretikere har længe haft for vane at give elementarpartikler og andre fysiske fænomener esoteriske navne. Fx har de fundet på sjove tillægsord til quarkerne, som kan være både charmerende og mærkelige.
Derfor falder det også naturligt, når dimensionerne får lignende adjektiver, som fx relaterer sig til følelser og parallelle sentimenter.

Flerdimensionelle fodnoterredigér

  1. [1]
  2. Thad skrev sine tanker ned i en bog. Han skrev syv sider om måneden, så han endte med en bog på 700 sider (det er i øvrigt 63 ord om dagen)
  3. lidt ligesom punktummet for enden af linjen (ja, altså ikke for enden af denne her linje, for dette her er fodnoterne!)
  4. Man kunne selvfølgelig - og med en vis ret - hævde, at et punkt er éndimensionelt, mens en linje har to dimensioner. Det giver dog stadig kun retningerne frem og tilbage. Og under alle omstændigheder står tiden stille sådan et sted
  5. Spørg ikke, hvor den slutter eller begynder, for det gør den ikke!
  6. Og vupti! Det var lige to dimensioner mere, så nu er vi oppe på fire, og vores udsigt er stadig ganske flad
  7. I et tredimensionalt koordinatsystem vil det være sådan, at en bevægelse på en af x-,y- eller z-akserne ikke behøver at kunne ses på de to andre akser
  8. fx er dimensioner udelelige, da de ikke i sig selv har nogen udstrækning, men blot er egenskaber ved rum-tiden, der kan bruges som referencerammer
  9. Selv om de små fyre er udelelige, kan de dog stadig have retning, polaritet, amplitude, spin og rotation
  10. og voksende kompleksitet
  11. Det er på denne måde elektronerne "hopper" mellem de forskellige energitilstande i banen omkring atomkernen
  12. Trin fire er forsvundet; iflg sædvanligvis velinformerede kilder pga en intervention fra det flyvende spaghettimonster
  13. Meningen med livet</sup></span> </li></ol>
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.