FANDOM


"Skal vi spille mølle eller dam?"

~ Helge Sander om at være på kasino


Dam er en ældgammel sport, der opstod i antikkens Grækenland, hvor spartanske bueskytter i deres sparsomme fritid samledes ved et lille vandhul, fyldt med calamari[1], som de derefter skød til måls efter.
Da disse vandhuller ofte lå tæt på vandmøller, blev sporten efterhånden benævnt "mølle & dam".[2]

Sporten i dag

Efter at Den olympiske Komité i februar 2013 fravalgte græsk-katolsk homobrydning ved De olympiske Lege, fik Dam en rennæssance, men nu under navnet Fish Shooting[3] (græsk: Σκοποβολή ψάρια σε ένα βαρέλι), og allerede ved Vinterlegene i den russiske landsby Sochi på Kamtjatka gjorde de fhv. danske ski- og skeetskytter Eric Schon og Orla Währ rent bord, da de med deres våben truede sig til samtlige medaljer.[4]

Et lille sidespring af sproglig karakter

En dam kan også være et mindre hul i en båd, hvor hullet er omgivet af vægge, der holder register med fribordet, så der kan komme vand ind i dammen, der således kan anvendes til at fylde vandpistoler, vaske op eller bruge som urinal etc.

Fra bunden af dammen

  1. En græsk spruttefisk med et skarpt næb. Arterne polpi og moscardini har otte tentakler, mens seppie, calamari og totani alle har ti tentakler med sugekopper
  2. Denne eufemisme var nødvendig, da det græske lystfiskerpoliti ikke så med milde øjne på denne form for dyrevelfærd
  3. Fiskeskydning
  4. Overdommer Vladimir Putin sagde bagefter, at det var "frisk gjort", og han tilføjede: "Det er lige min stil. Væk med krævementaliteten. Tag selv!"
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.