FANDOM


Dødens Gab er et polysemantisk substantiv, som dækker over en række trusler mod menneskehedens fortsatte eksistens.
Overordnet set kan "Dødens Gab" være ensbetydende med:

Bedstemors kysredigér

GammelKrage

Jeg har desværre glemt min tandbørste. Gider du at...?

Dødens første gab, er vel ret beset et fænomen, der er opstået for en del år siden. Det var dengang der blev født et lille barn, og bedstemoren straks kom farende med vidt åben mund - klar til at overkysse det stakkels, forsvarsløse barn.


Denne første indførelse i livets barske realiteter er for de flestes vedkommende et ubevidst og ubearbejdet traume,[1] der kommer til at påvirke al fremtidig perception af begrebet "tænder". Det er med andre ord derfor, at du i al fremtid vil være bange for hajer, sultne ulve, vrede hunde[2], løver og alt andet med tænder.[3]

Det er din bedstemors skyld, og en dag bør du faktisk skrive et kort til hende og sige tak!

Af samme årsag kommer "Bedstemors kys" først i rækken af "Dødens Gab". Det er så at sige det oprindelige Dødsgab, og det blev opfundet længe inden både film om hajer og Grev Ingolf.

En filmredigér

Delfiner er søde. hvaler er dumme. Spækhuggere er onde. Hajer er decideret ondskabsfulde! Så ligesom med alle andre groft simplificerede analogier[4] i verden, fandt man på at lave en film om ondskabsfulde hajer. Den skulle komme til at have en vis dominans over ordene: "Dødens Gab", og filmen har siden premieren i 1976 afholdt en del værdigt trængende fra at tage sig et havbad. Surt show!


I 1970'erne fandt amerikanernenoget smart. Nu skulle vi være bange for strande, og specielt for dem, der levede langs strandene. En fyr som hed "Steven" gik en tur langs stranden, og fandt noget affald, men intet som man dengang betragtede som livstruende. Heldigvis for verdenshistorien, var det Steven Spielberg, og ikke Steve Irwing,[5] der gik turen.
Sidstnævnte ville have begivet sig ud i brydning med alle tilstedeværende. Førstnævnte har bare en livlig fantasi.

Steven fandt på en film, opkaldt efter denne artikel. Den korte synopsis er:

DødensGab

Jeg har desværre glemt min tandbørste. Gider du at...?

"Dødens Gab" er siden blevet afløst af en nummer 2, 3, 4 & vist nok også 5'er, hvor hajen muterer/får vinger/kan kravle på land/bliver statsminister. Nørden bliver helten, og bruger i efterfølgerne strøm/vand/sund fornuft/masseødelæggelsesvåben/dårlige tænder til at redde verden.

Træthed og dårlige tænderredigér

Grev-Ingolf

Jeg har desværre glemt min tandbørste. Gider du at...?

Til fester i Kongehuset, eller til kongelige begravelser, kan det ofte blive lidt trist. Vinen smager lidt af franske uldsokker, og er måske fremstillet af Prins HenrikChâteau de Cayx. Det er måske endda en dårlig årgang.
Kronprins Frederik står og holder tale om dengang "papa" kærligt tævede ham og Prins Joachim sønder og sammen. Bare for den gode opdragelses skyld. Rundt om bordet sidder ministre, ambassadører og andre kendte.

Her kommer så balladen:

Udvalgte individer blandt efterkommerne i Kongehuset, har længe været ramt af et uheldige sammenfald af omstændigheder, nemlig:

  1. Deres forfædre besluttede på et tidspunkt, at indavl var den mest hensigtsmæssige måde at videreføre slægten på.
  2. Tandlæger er ikke velkomne!
  3. Hørelsen er ikke, hvad den engang var - og så er en fest omkring det kongelige barskab ekstra kedelig.

Her til denne fest sidder så en stakkels greve og keder sig noget så gudsjammerligt. Det må på et tidspunkt komme:

30px-Cquote1 svg GAAAAAAAAAAAAAAAAAAB! 30px-Cquote2 svg
Grev Ingolf


Herefter sker der et totalt sammenbrud i middagsselskabet. Flere deltagere skuer direkte ned i "Dødens Gab", og selv om de mest hårdføre nøjes med bare at miste appetitten i nogle få måneder, så er de normale individer hårdere ramt, og straks breder der sig en umiskendelig lyd[7] fra et større anfald af synkronopkast, samtidig med at Dronning Margrethe[8], prøver at holde samling på former og etikette.

De svageste i selskabet må desværre forlade forsamlingen i vandret tilstand. Grev Ingolf ser forundret rundt i lokalet, og forstår ikke, at hans manglende mundhygiejne har kostet adskillige af de tilstedeværende livet.

Pludselig er hajer vist alligevel ikke så farlige, hva'?

Dødens Gab med de små typerredigér

  1. Et tysk ord for drøm
  2. Specielt taberponyer muskelhunde.
  3. Se også truende dyrearter
  4. Se også stereotypi og idiosynkrasi
  5. En ukendt katolsk hjælpepræst, som omkom da han blev stukket af en spinderokke
  6. Og badelivet blev også genoptaget 23 år senere
  7. Og lugt
  8. Hvis syn heller ikke er, hvad det plejede aldrig har været
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.