FANDOM


30px-Cquote1 svg Glemt i natten! 30px-Cquote2 svg
Simon Kvamm om sin cykellygte


En cykellygte er, som det fremgår af ovenstående citat, noget som mere eller mindre kendte mennesker, der godt kan finde på at udgive sig for at være hollandske cykelryttere, sædvanligvis glemmer i natten[1].

Lygteevolutionenredigér

Cykellygtens udvikling er ét af de vigtigste beviser mod Darwins evolutionsteori, da den starter meget godt, men siden bliver rimeligt skidt.

Honecker lægger udredigér

Modsat alt økonomisk og nyliberalistisk sund fornuft opstod cykellygten i det nu hedengangne DDR[2], hvor man ikke havde råd til ordentlig gadebelysning, og derfor måtte sørge for at cyklisterne[3] havde noget ordentligt lys på, så de kunne se at komme på arbejde!

Man opfandt derfor dynamolygten, der lyste godt op i landskabet, og hvis eneste ulemper var at den slukkede når man holdt stille[4], og krævede lidt ekstra benkrafter at træde rundt[5]. Altså alt i alt en glimrende opfindelse, som man også eksporterede med stor succes til resten af verden.

NEFA tager overredigér

Den østtyske succes blev hurtigt en torn i øjet på NEFA og andre batterilygteproducenter, der ikke kunne få deres produkter til at lyse bare en brøkdel så godt som de østtyske dynamoer, hvorfor de i 1989 gik til angreb på DDR og fik efter en lynkrig erobret landet og indlemmet det i Vesttyskland, og så var det ellers slut med de gode dynamolygter, og der var kun batterilygter at vælge imellem.

Fordelene ved batterilygterne, der naturligvis blev stærkt fremhævet af producenterne, var at de lyste når man holdt stille. Til gengæld nævnte producenterne intet om at de ikke lyste en skid op, og at man var 100% fucked på en mørk landevej med en NEFA-lygte som eneste hjælpemiddel. - Så gjaldt det bare om at håbe på skyfrit og fuldmåne når man skulle hjem fra fest, ellers var man bare 100% lost. Og ud over manglende lysstyrke slugte NEFA-lygterne også batterierne hurtigere end man kunne nå at sætte dem i, hvis man da ikke havde glemt dem på køkkenbordet, så alt i alt var de ikke meget bevendt. - Men de var de eneste på markedet. -Et klart evolutionistisk tilbageskridt!

Dioderne kommerredigér

Næste skridt til siden i lygteevolutionen blev diodelygterne; man kunne stadigvæk ikke se en skid, men nu kunne skidtet blinke, og dermed genere alle ens medtrafikanter, hvorved de fik en endnu større lyst til at køre én ned. En udvikling som blandt evolutionsteoretikere er kendt som "et skridt frem og to tilbage". Og godt nok var lygterne blevet mindre, og nemmere at have med, men samtidigt var der nu også endnu flere steder man kunne glemme dem, og batterierne var nu så små, at de var nærmest umulige at skifte i 25 graders frost, direkte slagregn, eller i blæsevejr med vindstød af stormstyrke.

Lys foruderedigér

For nyligt dukkede der dog et lys op på lygtemarkedet: magnetlygter! - De bruger ikke batteri, lyser medens man holder stille, er fastmonteret på cyklen, så man ikke glemmer dem, og lyser efter sigende næsten lige så kraftigt som de gode gamle østtyske dynamolygter, hvorfor vi regner med at teste dem lige så snart vort restparti fra DDR er brugt op.

Lyse noterredigér

  1. Hvis man har set Tour de France vil man opdage at dette fænomen, også er hyppigt forekommende blandt ægte cykelryttere.
  2. Nej, det er ikke en underafdeling af DR, det er det gamle Østtyskland. - Bare tag et kig på Europakortet i dit klasselokale, så vil du finde det lidt sydøst for Danmark.
  3. Ja, man havde heller ikke råd til biler... ... altså ud over Trabanter, men de er også mere en cykel end en bil.
  4. Så lod man bare være med det!
  5. Så sparede man turen i motionscenteret!
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.