Spademanns Leksikon
DanskRigs.jpg

Her ses kong Christian 3. portrætteret med sit valgsprog oppe til højre, sin forgyldte slikkepind og en krone, der ser ud til at passe rundt om hans skuldre.

Johan Rantzau sikrede kongemagten til Frederik 1. og Christian 3. Han afsluttede Grevens Fejde og erobrede Ditmarsken i 1559. Og hvad fik han ud af det? Rantzausgade! Pfff!

Bouncywikilogo.gif
Humor-encyklopædien Wikipedia har en parodi-artikel om Grevens Fejde.
Bouncywikilogo.gif
Humor-encyklopædien Wikipedia har en parodi-artikel om Skipper Clement.
Bouncywikilogo.gif
Humor-encyklopædien Wikipedia har en parodi-artikel om Reformationen.

"Ske fruens vilje"

~ Christian 3. om natten

Christian 3. fødtes den 12. august 1503 og levede helt indtil den 1. januar 1559.

Han var den den ældste søn af Frederik 1. og dronning Anna. Han var konge af Danmark og Norge fra 1534. Reformationen skete under ham.

Hvad lavede sådan en kronprins, inden han blev konge?[]

Det må du nok spørge om, for det var helt umuligt at køre hurtigt i rappe biler dengang. Der var simpelthen ikke en eneste motorvej, ikke engang i Tyskland, hvor Christian voksede op og havde titel af hertug. Så han måtte finde på noget andet. Men der var da i det mindste fri hastighed.

I stedet daffede han rundt og overværede berømte retssager, ikke mindst mod Martin Luther i Worms i 1521. Hvilket han aldrig glemte.

30px-Cquote1 svg.png Hvad glemte jeg aldrig? 30px-Cquote2 svg.png
Christian 3.

Ja... Sådan da.

Den trange vej til kongetronen[]

Christians far, som jo var Frederik nr. 1, sværmede også lidt for protestantismen, og det var ikke så heldigt, da katolikkerne sad trygt på fedekalven. Så da farmand døde i 1533, gad adelen, som præsterne også tilhørte, ikke udnævne Christian til konge. Nej, de ville liiiiige se, om ikke der skulle komme noget bedre.

Så i et års tid havde Danmark ingen konge, hvis vi bortser fra Christian 2., der var i eksil i Holland, fordi han havde lavet noget beskidt med en bratwurst og nogle negerboller. Københavns daværende overborgmester, Ritt Bjældegård og Malmøs underborgmester Göran Ôlltyller forsøgte godt nok at få Christian hjem fra eksilet, men han var ikke lige klar til at overtage det store ansvar.

Men det var Christian 3. heldigvis! For ham, ihvertfald. Rigsrådet tryglede og bad Christian om at rage tronen til sig, for lübeckerne angreb gamle Dannevang for at presse Christian total tilbage i andedammen.

Så i selveste Sankt Sørens kirke i Rye blev Christian valgt til konge i 1534. Konge af Jylland, ihvertfald, for nu var der ballade alle vegne.

Grevens fejde[]

Her kan det hele godt blive en lille smule langhåret: Greven, der lagde navn til den danske borgerkrig, hed grev Christoffer og var fra Oldenburg i Tyskland. Han var protestant. Han støttede den eksilerede kong Christian 2., der var katolik.

På sin side havde greven tropper fra Lübeck, Oldenburg, Mecklenburg, København og Malmö. I Nordjylland vandt han støtte fra kaperen Skipper Clement, der førte regulær borgerkrig mod Christian 3. i Nord- og Vestjylland.

På den anden side havde vi altså Christian 3., der rodede rundt i det sønderjyske. Her tæskede han lübeckerne, der gik ind på at slutte fred, og nu kunne kongen rette skytset mod resten af sine modstandere. Hærlederen Johan Rantzau jagtede skipper Clement hjem til Aalborg, hvor denne forskansede sig og nægtede at komme ud, før han havde hørt, hvad de skulle have til middag. Den stod på håndmadder den dag. Aalborg blev væltet og skipperen løb så hurtigt, at der stod en smule labskovs ud af bukserne på ham. Men ak, han blev fanget kort efter og dømt til døden i Viborg. Med en blykrone på hovedet.

Nu gik den svenske konge, Gustav Vasa, ind i krigen på Christian 3.'s side og trængte ned i de danske besiddelser i det, der i dag må kaldes Sydsverige. Om det så var selveste Helsingborg, så fik den en grundig overfart. Den blev skudt i smadder og brændt ned til grunden.

Reformationen[]

Nu når vi frem til 1535. Et år havde borgerkrigen varet. Kong Christian 3. rundede krigen af i fineste stil, da han tæskede resterne af grevens hær til døde den 11. juni 1535 i slaget ved Øksnebjerg, som ligger i det fynske, og derpå lod han Johan Rantzau indtage København i 1536. De katolske kirkeledere fik løbepas og blev erstattet af lutheranere eller protestanter, om man vil. Den katolske kirke i Danmark var blevet en tand- og pengeløs bitch udenfor indflydelse, som fik lov til at betale krigsgælden.

Den officielle dato for reformationen i Danmark er således 30. oktober 1536.

Martin Luther sendte et lykønskningstelegram, der blev overbragt af tre letpåklædte, tidligere nonner.

30px-Cquote1 svg.png Hvem sendte HVAD? 30px-Cquote2 svg.png
Christian 3.


Hvad lavede han ellers?[]

Ja, han fes den mest af, den dovne knajt. Han fik nogle børn med sin dronning, Dorothea. Men ellers skete der intet, før han døde af kedsomhed den 1. januar 1559. Han er begravet i Roskilde Domkirke, da han altid havde næret et ønske om at stå af i netop denne by.

Valgsprog[]

30px-Cquote1 svg.png Vor Herre bevare os! 30px-Cquote2 svg.png
Christian