Spademanns Leksikon
Spademanns Leksikon
DanskRigs.jpg

Christian 1. har desværre ikke et ordentlig tilnavn, som vi kan håne ham med. Han hed bare Christian. Og var fra Oldenburg. Han blev født i februar 1426 og døde den 21. maj 1481. Han var konge af Danmark 1448-81, Norge 1450-81 og Sverige 1457-64. Det er som sædvanlig en lang og tåget historie om oprør og nedrør, så tag et glas varm mælk, læg dig på divaneseren med skærmen foran dig og læs. Bare læs. Du behøver ikke tænke nærmere over teksten. Det er det samme og det samme igen og igen.


Christian, her taget i en afslappet stund på hjemmebane

Vågn så op for helvede![]

Du får jo ikke en fis i karry ud af at ligge der og dandere den! Ret dig op, smid mælken over venstre skulder[1] og læs med indlevelse og empati om den fantastiske danske kong Christian og hvordan han påvirkede danmarkshistorien helt op til vore dage.

Hvem skal nu betale?[]

Christoffer af bajeren døde pludseligt. Meget pludseligt. I et splitsekund. Først var han der, så var han der ikke. Så måtte Danmark have en ny konge. Hvem skal vi vælge? Hmmmm...

Adolf af Slesvig gad ikke. Han var blevet for gammel. Men måske hans søsters søn, Christian, var villig? Gu' var han da så!

30px-Cquote1 svg.png Jeg er med på den værste! Bare send sækken ind til mig! 30px-Cquote2 svg.png
Christian hin dameglade

Lidt beskidt blev det dog heldigvis, for Christian skulle gifte sig med Dorothea, som var enke efter kong Christoffer. Hun var såmænd meget pæn og villig til det hele, så Christoffer sagde ja. Rigsrådet satte en hel række øvrige betingelser op, der skulle sikre, at det var dem der kom til at bestemme det hele. Men godt, Christian blev konge af Danmark.

Vrøvl med Kalmarunionen[]

Nordmændene ville bare ikke have ham. Svenskerne ville heller ikke have ham. De valgte endda deres helt egen konge, som hed Karl Knutsson. "Kong Karl", du ved, op i røven med ham. Den norske ærkebiskop, Aslak Bolt, der senere gjorde det så glimrende som tjener i Matador, kronede Karl til konge af Norge. Det gav noget bøvs i maskineriet og kong Christian måtte give afkald på at blive konge af Sverige, for at blive konge af Norge. Er du med endnu? Fint. Men det bliver værre. Den af de to, der levede længst, skulle lade Sverige gå i arv til den anden, som levede kortest. Eller omvendt. Eller vist alligevel ikke omvendt, bare modsat.

Erik af Pommern's Gotland[]

Erik af Pommern, dansk exkonge, havde bosat sig på Gotland og svenskernes kong Karl gjorde krav på denne ø. Det kunne der selvfølgelig ikke blive tale om, så kong Christian sendte hæren til Visby og tæskede lidt blåt og gult ind i svenskerne. Svenskerne var på tilbagetog og exkong Erik smuttede til Pommern, hvor han jo sådan set osse var kommet fra oprindeligt.

40pxKlumme.png
Christians afkom
Christian og Dorothea havde en fin samavl og fik i alt fem børn. De tre af dem overlevede barndommen. To af dem blev konge af Danmark: Hans og Frederik. Den tredje af de overlevende var en pige, så hun måtte nøjes med at hedde Margrethe og blive dronning af Skotland.

Men kong Karl var lige så lidt ordholdende som alle andre fulde svenskere. I 1452 angreb han Skåne.[2] Det tog kong Christian fem år at tæske kong Karl, men i 1457 måtte Karl flygte til Danzig, hvor der var tilbud på udvalgte varer i stormagasinerne, så det var egentlig ikke så galt.

Nu blev Christian kronet til konge af Sverige. Og Norden var samlet igen! sådan da...

Det slesvigske spørgsmål[]

Hertug Adolf af Slesvig døde i 1459 og som vi jo så tydeligt sjusker fra de indledende bemærkninger, var han onkel til vores kong Christian. Og Christian var eneste arving. Den gæve Christian så straks muligheden for at indlemme Slesvig i Kalmarunionen. Eller med hans egne ord:

30px-Cquote1 svg.png Jeg så straks muligheden for at indlemme Slesvig i Kalmarunionen! 30px-Cquote2 svg.png
Christian - Med Egne Ord, Gyldenkåls Forlag, 1479, andet oplag.

Men ak. Unionsboblen bristede, da Christian måtte ansætte 12 stormænd til at tage sig af Slesvigs forvaltning og fordi alle og enhver skulle have økonomisk kompensation i hoved og røv, for ikke at jage Christian hjem fra Slesvig.

Kongen pantsatte sine besiddelser og øgede skattetrykket til 125%, men ak, gælden var bundløs som Dorotheas trusser.

Dorothea selv var dog ikke mere bundløs, end hun kunne sælge ud af lidt bling-bling og frikøbe kongens pantsatte len. Til sig selv, forstås. Christian fik dem aldrig tilbage.

Da Christian alligevel var i Italien for at slikke lidt på paven, kunne han lige så godt hilse på svigermekanikkerne. Og så røg han med på familieportrættet. Det første ordentlige billede af en dansk konge er således malet i Italien i 1474.

Og her kommer så det slesvigske spørgsmål:

Er det værd at indtage nye områder[3], når man må give afkalde på et gammelt område for at nå sit mål?

Kong Christian havde nemlig brandbeskattet de fulde svenskere så voldsomt, at de havde gjort oprør i 1464 og taget kong Karl til konge igen. Enter Slesvig, exit Sverige. Kong Christian drog til Sverige for at få dem til at ombestemme sig med gode ord og sværdslag, men svensken tæskede dansken, og Sverige forlod Kalmarunionen som sædvanlig.

Administrative ændringer[]

Københavns Universitet blev indviet i vorherres år 1479, efter at Christian havde været en tur i Rom og slikket røvpaven, som hed Sixtus dengang, efter sin svenske fætter, hvis navn igen kan huske mere. Ved samme lejlighed fik han lov til at bestemme, hvem der skulle brede sig i de højeste danske kirke-embeder og det var meget betydningsfuldt dengang, hvor så mange troede på Gud.

Kong Christian sendte også Danehoffet på pension, hvilket var helt i orden, da det ikke havde fungeret i årevis. I stedet oprettede han rigsrepræsentationen, som mødtes ved stænderforsamlingerne. Første gang i 1468.

Bortgang[]

Den 19. maj 1481 blev Kong Christian bisat i Roskilde Domkirke. Han døde den 21. maj 1481 uden at være kommet til bevidsthed.

King-icon.gif
Vidste du at...
... Roskilde Domkirke er fyldt med kongelig


Forklarende bemærkninger til de tekstmæssige svagheder[]

  1. Det bringer held! Eller osse var det salt... Nå, skidt, få din mor til at tørre op efter dig.
  2. Skåne, siger du... Er den ikke svensk? Jo, nu! Men dengang var den dansk. Så det giver en eller anden form for mening.
  3. Slesvig, for satan da!