FANDOM


Centrifugalt

Ovenstående illustration viser øverst, hvordan den totalt hypotetiske og ikke-eksisterende centrifugalkraft smider gæsterne ud af luftgyngen i den lokale forlystelsespark

Centrifugalkraften er den mystiske kraft, som smider dig af motorcyklen i et sving, fordi du ikke holder ordentligt fast. Selv om kraften er ret forudsigelig, når man kender massekoefficienten og objektets relative hastighed, så kommer centrifugalkraften alligevel ligesom snigende ind på én, og tingene bliver ikke spor bedre af, at moderne læreanstalter og universiteter har afskaffet centrifugalkraften og erstattet den med centripetalkraften,[1] der er af samme størrelse men virker i modsat retning.[2] Da centrifugalkraften derfor ikke eksisterer, bliver den endnu mere farlig og uforudsigelig, når den alligevel optræder.[3]

Centrifugerede kraftnoterredigér

  1. En ringe erstatning, hvis I spørger mig
  2. Hvis den såkaldte centripetalkraft er rettet mod centret, hvordan kan det så være, at vi bliver smidt væk. Er det måske en slags negativ tyngdekraft?
  3. Centrifugalkræfterne er en mystisk og fiktiv kraft, der står i total modsætning til naturkræfter som fx tyngdekraften og finansloven. En centrifugal partikelbevægelse kan derfor beskrives på flere måder. Hvis man har et fast koordinatsystem, altså et inertialsystem, så vil du se en masse dreje rundt. Hvis du derimod fastgør et koordinatsystem med melklister til en roterende skive (et bevægende henførelsessystem) og beskriver bevægelsen heri, vil massen lade som om den ligger helt stille. Ved en beskrivelse af uterlige bevægelser i bevægende forførelsessystemer er der fire plausible, fiktive kræfter, der vil kunne komme banen. Det er hhv. elevatorkraften, centrifugalkraften, corioliskraften og vinkelaccelerationskraften. Elevatorkraften optræder ved lineær acceleration af et indførelsessystem, og den er den umiddelbart vanskeligst forståelige. I forhold til den forudgående beskrivelse af en roterende bevægelse, er det nu pludselig ikke længere elevatorkraften, men centrifugalkraften, der uventet skal tilføjes til det følsomme henførelsessystem. For rotation med konstant fart, som fx en masse i afstand R fra centrum på en masseløs skive, kan accelerationen væk fra massen beskrives som hhv. tangential- og normalaccelerationen af massen (hhv. $ at=dot{omega}R $ og $ ac=omega^2R $), hvor normalaccelerationen også kaldes for centripetalaccelerationen og er negativ mod centrum for afdrejningen. I et lukket inertialsystem vil beskrivelsen af kræfterne på massen være givet ved Newtons 2. lov. Ligevægten er opskrevet i radial retning, som er positiv mod radius. Ved beskrivelse i et bevægende henførelsessystem vil det derimod være nødvendigt at indføre endnu en fiktiv kraft, her tilfældigvis centrifugalkraften, for at opnå en statisk vægtløshed, og hermed fås et helt vilkårligt udtryk for solens indvirkning massen, nogle gange kaldet centripetalkraften, som set ovenfor. Det ses desuden (nedenfor), at den hypotetiske kraft, centrifugalkraften, skal have mindst samme størrelse som centripetalkraften ($ FS=FC=momega^2R $), men den skal være rettet væk fra centrum, for at den statiske ligevægt er opretholdt. De øvrige hypotetiske, fiktive og imaginære kræfter kommer i spil, når massen foretager en eller anden bevægelse relativt til det snurrende henførelsessystem (Corioliskraften) og en acceleration i det roterende forførelsessystem (vinkelaccelerationskraften)
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.