FANDOM


(billede)
(kedsomshedsfaktor)
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:boringstories.jpg|thumb|Et billede af én af verdens mest solgte bøger, samt én af vor tids største litteraturkendere, [[Claes Jakob Baunspieler]].]]
+
[[Billede:boringstories.jpg|thumb|Et billede af én af verdens mest solgte bøger, samt én af vor tids største litteraturkendere, [[Claes Jakob Baumspieler]].]]
 
En '''bog''' er noget man [[hygge]]r med sent om [[nat]]ten mens [[regn]]en trommer mod ruden. Der står noget i bøgerne. Man skelner som regel mellem skønlitteratur og faglitteratur, men ifølge [[rundini]] er det to sider af samme sag: Et fag er skønt, og skønhed er et fag man har i [[folkeskole]]n. Det er også skolen, der lærer én at læse.
 
En '''bog''' er noget man [[hygge]]r med sent om [[nat]]ten mens [[regn]]en trommer mod ruden. Der står noget i bøgerne. Man skelner som regel mellem skønlitteratur og faglitteratur, men ifølge [[rundini]] er det to sider af samme sag: Et fag er skønt, og skønhed er et fag man har i [[folkeskole]]n. Det er også skolen, der lærer én at læse.
   
 
Det var [[vikinger]]ne, der opfandt bøgerne. Ægypterne havde tidligere gjort nogle spæde forsøg, men det var aldrig blevet til mere end nogle lange papyrusruller. Disse havde dog en smart dobbeltfunktion, hvis man tog dem med ud på [[toilet]]tet. Vikingerne derimod fik lavet funktionsdygtige bøger på mange sider, man kunne bladre i. Rigtig effektivt og velegnet til godnatlæsning blev det dog ikke før munkene i midelalderen skiftede de tunge [[runesten]] ud med [[pergament]].
 
Det var [[vikinger]]ne, der opfandt bøgerne. Ægypterne havde tidligere gjort nogle spæde forsøg, men det var aldrig blevet til mere end nogle lange papyrusruller. Disse havde dog en smart dobbeltfunktion, hvis man tog dem med ud på [[toilet]]tet. Vikingerne derimod fik lavet funktionsdygtige bøger på mange sider, man kunne bladre i. Rigtig effektivt og velegnet til godnatlæsning blev det dog ikke før munkene i midelalderen skiftede de tunge [[runesten]] ud med [[pergament]].
  +
  +
  +
== Kedsomhedsfaktor ==
  +
  +
Det er et kendt fænomen, at bøger er meget, meget [[kedelig]]e. Ingen ved helt nøjagtigt hvorfor, men undersøgelser har vist, at jo tykkere en bog er, jo hurtigere vil læseren holde op med at læse. Det er litteraturforskningens fremmeste opgave at opklare hvorfor. Derfor gør forskerne et meget hårdt og anstrengende arbejde med at læse bøgerne. Der er forskellige bud på, hvorfor folk hellere vil spille [[computerspil]] eller vaske op end at læse. Som oftest mener man at bøgerne er fulde af [[redundans]], hvilket vil sige at de samme ting gentages igen og igen, og at der står det samme, samt at teksten er fuld af gentagelser. Desuden er det det samme der står om og om igen. F.eks. kan man i en gennemsnitsbog komme ud for, at der står ordet "og" flere gange på samme side. Det bliver folk sure over. Et andet problem er en overdreven overfiksering på særdeles problematiske overintellektuelle fremmedord med idiosynkratiske induktionskomplikationer med megen intertekstualitet. Forskerne har nået frem til, at [[Pixibøger]] er verdens bedste bøger, og derfor er mesterværkerne ''Tippe Tophat på eventyr'' og ''Lille Lises første skoledag'' på den danske [[kulturkanon]]. Verdens dårligste bog er ''Krig og Fred''. Der findes kun én som har læst alle 1000 sider, nemlig [[Claes Jakob Baumspieler]] - og hvem vil ende som ham?
   
 
[[kategori:Ting på papir]]
 
[[kategori:Ting på papir]]

Versionen fra jan 29. 2007, 22:53

Boringstories

Et billede af én af verdens mest solgte bøger, samt én af vor tids største litteraturkendere, Claes Jakob Baumspieler.

En bog er noget man hygger med sent om natten mens regnen trommer mod ruden. Der står noget i bøgerne. Man skelner som regel mellem skønlitteratur og faglitteratur, men ifølge rundini er det to sider af samme sag: Et fag er skønt, og skønhed er et fag man har i folkeskolen. Det er også skolen, der lærer én at læse.

Det var vikingerne, der opfandt bøgerne. Ægypterne havde tidligere gjort nogle spæde forsøg, men det var aldrig blevet til mere end nogle lange papyrusruller. Disse havde dog en smart dobbeltfunktion, hvis man tog dem med ud på toilettet. Vikingerne derimod fik lavet funktionsdygtige bøger på mange sider, man kunne bladre i. Rigtig effektivt og velegnet til godnatlæsning blev det dog ikke før munkene i midelalderen skiftede de tunge runesten ud med pergament.


Kedsomhedsfaktor

Det er et kendt fænomen, at bøger er meget, meget kedelige. Ingen ved helt nøjagtigt hvorfor, men undersøgelser har vist, at jo tykkere en bog er, jo hurtigere vil læseren holde op med at læse. Det er litteraturforskningens fremmeste opgave at opklare hvorfor. Derfor gør forskerne et meget hårdt og anstrengende arbejde med at læse bøgerne. Der er forskellige bud på, hvorfor folk hellere vil spille computerspil eller vaske op end at læse. Som oftest mener man at bøgerne er fulde af redundans, hvilket vil sige at de samme ting gentages igen og igen, og at der står det samme, samt at teksten er fuld af gentagelser. Desuden er det det samme der står om og om igen. F.eks. kan man i en gennemsnitsbog komme ud for, at der står ordet "og" flere gange på samme side. Det bliver folk sure over. Et andet problem er en overdreven overfiksering på særdeles problematiske overintellektuelle fremmedord med idiosynkratiske induktionskomplikationer med megen intertekstualitet. Forskerne har nået frem til, at Pixibøger er verdens bedste bøger, og derfor er mesterværkerne Tippe Tophat på eventyr og Lille Lises første skoledag på den danske kulturkanon. Verdens dårligste bog er Krig og Fred. Der findes kun én som har læst alle 1000 sider, nemlig Claes Jakob Baumspieler - og hvem vil ende som ham?

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.