FANDOM


BillOgBjørn

Bjørn og Bill ved præsentation af Microsoft Office Environmental edition

Bjørn Lomborg (født 6. januar 1965) er en dansk politolog og en af verdens mest indflydelsesrige mænd. Det er på få år lykkes ham at gennemhulle én af de venstre-intellektuelles sidste bastioner - miljøpolimikken - og belære dem om verdenens sande tilstand.

Som en sand skeptiker har han haft mod til at stille spørgsmålstegn ved den globale opvarmning, selv om hele Nordpolen snart befinder sig i vores kældre, og vi alle er henvist til faldefærdige husbåde og de russiske stepper.

Fra 2002-2004 var han direktør for Institut for Miljøpenetrering, som havde til opgave at vurdere mulige Greenpeace-aktioner, antallet af babysæler, multinationale selskaber, der udleder giftigt affald på Harboøre tange, phtalater i børnelegetøj og mulige samarbejdspartnere i tøjindustrien.

Software redigér

I 2007 blev Lomborg personligt anmodet af Bill Gates om at være med til at brande den nye Environmental Edition af Microsoft Office.

Når man åbner den nye softwarepakke falder følgende ud:

  • To blyanter
  • Et nøgenbillede af Al Gore (der for at vise et godt eksempel ikke har en trævl på kroppen, for tøj er belastende for miljøet)
  • En papirblok lavet af ikke-truede træarter
  • En kugleramme.

Prisen er fordoblet, så man samtidig donerer penge til Gates-fonden.

Det har siden udgivelsen af den første Office-pakke været den hurtigst sælgende version, og man overvejer en Service Pack 1 bestående af en blyantspidser.

T-shirts redigér

Bjørn har, siden har var dreng, gået i T-shirt. Selv ejede han i firserne en unik samling af Lacoste-T-shirts og blev ved samme lejlighed opmærksom på truede krokodillearter i Mølleås-deltaet og Dubonnet-bæltet.

Den strenge kjole-dresscode til hofballer og officielle begivenheder har kun gjort at han har taget en anden farve T-shirt på inklusiv hvide handsker og officerskasket.

Ude i kulden redigér

Bjørn Lomborg var på trods af mange gode forslag ikke inviteret til klimatopmødet 2009 i København.

Eksterne henvisninger redigér

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.