Spademanns Leksikon
(mere senere - --~~~~)
Tag: sourceedit
 
m (lidt mere - --~~~~)
Tag: sourceedit
Linje 3: Linje 3:
 
Det var [[japan]]eren <s>[[Dorthe Kollo|Dorian Gray]]</s> [[Bill Gates|Satoshi Nakamoto]], som i [[2004]] opfandt [[algoritme]]n, der ligger til [[grund]] for de såkaldte [[Blog|block]]chains, hvor man verificerer ''bitcoins''. Desværre kom han til at forlægge notesblokken, hvor [[idé]]en var nedskrevet, og han fandt den først [[igen]] fem år senere, [[midt]] [[under]] [[finanskrisen]].
 
Det var [[japan]]eren <s>[[Dorthe Kollo|Dorian Gray]]</s> [[Bill Gates|Satoshi Nakamoto]], som i [[2004]] opfandt [[algoritme]]n, der ligger til [[grund]] for de såkaldte [[Blog|block]]chains, hvor man verificerer ''bitcoins''. Desværre kom han til at forlægge notesblokken, hvor [[idé]]en var nedskrevet, og han fandt den først [[igen]] fem år senere, [[midt]] [[under]] [[finanskrisen]].
 
==Metoden bag blockchains==
 
==Metoden bag blockchains==
[[Ind]]e [[på]] [[net]]tet findes der en lang [[række]] [[Usynlig|virtuel]]le [[Kasser|blokke]], der alle er beskyttet af [[svær]]e [[gåde]]r. Hvis man løser [[op]][[Gavl|gave]]n (eller hvis man har fået [[svar]]et i forvejen), kan man få [[lov]] til at [[Glemmebogen|gemme]] sine ''bitcoins'' i en blok, som derpå [[Låsby|lås]]es med en [[Kode|krypteret kæde]] og hænges op til de [[andre]] [[Perle|blokke i kæden]]. Hvis [[nogen]] forsøger at røre ved kæden, så [[ring]]er [[en]] [[Klovn|klokke]], og [[Internet]][[pol]]itiet kigger forbi [[ved]]k[[om]]m[[ende]] [[ur]][[om]]ager.
+
[[Ind]]e [[på]] [[net]]tet findes der en lang [[række]] [[Usynlig|virtuel]]le [[Kasser|blokke]], der alle er beskyttet af [[svær]]e [[gåde]]r. Hvis man løser [[op]][[Gavl|gave]]n (eller hvis man har fået [[svar]]et i forvejen), kan man få [[lov]] til at [[Glemmebogen|gemme]] sine ''bitcoins'' i en blok, som derpå [[Låsby|lås]]es med en [[Kode|krypteret kæde]] og hænges op til de [[andre]] [[Perle|blokke i kæden]]. Akkurat på samme måde som redigeringshistorikken forhindrer [[Terrorist|sabotør]]er i at forvolde varig [[skade]] på [[Spademanns Leksikon]]. Hvis [[nogen]] forsøger at røre ved kæden, så [[ring]]er [[en]] [[Klovn|klokke]], og [[Internet]][[pol]]itiet kigger forbi [[ved]]k[[om]]m[[ende]] [[ur]][[om]]ager.
 
[[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]]
 
[[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]]

Versionen fra 30. aug 2017, 05:56

Ovenstående propaganda reklame er fra finanshuset Guldman Saks' lancering af bitcoin i Finland, Island, Jylland og Tyskland

Bitcoin er en fiktiv (og ulovlig) valuta, som kun findes på internettet, hvor den anvendes til at handle våben og narkotika med. Ligesom andre konsensus-baserede betalingsmidler, er bitcoins udelukkende grundlagt frygt; og så længe investorerne tror på, at deres bitcoins er noget værd, vil de også være bange for at miste dem.

Baggrunden for bitcoins

Det var japaneren Dorian Gray Satoshi Nakamoto, som i 2004 opfandt algoritmen, der ligger til grund for de såkaldte blockchains, hvor man verificerer bitcoins. Desværre kom han til at forlægge notesblokken, hvor idéen var nedskrevet, og han fandt den først igen fem år senere, midt under finanskrisen.

Metoden bag blockchains

Inde nettet findes der en lang række virtuelle blokke, der alle er beskyttet af svære gåder. Hvis man løser opgaven (eller hvis man har fået svaret i forvejen), kan man få lov til at gemme sine bitcoins i en blok, som derpå låses med en krypteret kæde og hænges op til de andre blokke i kæden. Akkurat på samme måde som redigeringshistorikken forhindrer sabotører i at forvolde varig skadeSpademanns Leksikon. Hvis nogen forsøger at røre ved kæden, så ringer en klokke, og Internetpolitiet kigger forbi vedkommende uromager.