FANDOM


Bøllehat
Bøllehat - er en 70'er ting og den er ikke som mange tror designet for pensionerede velhavere med skorpede leverpletter. Som alle velbegavede historiekyndige også udemærket har glemt var den originale bøllehat hæklet.

Pga. den massive kønsdiskriminerende håndgerningstvang[1] blev det nødvendigt at have nogle ting der ikke tog så lang tid at hækle...og hvis man havde en kæreste, havde hun (han) selvfølgelig hæklet en bøllehat som tegn på sin kærlighed - så var man pinedød nød til at gå rundt med den eller afbryde forholdet.


Hæklebølgen redigér

Som alle halvfjerdsomaner ved var der kønspolitisk slagkraft i garn hvilket kulminerede i "Hønsestrik"[2] - en lige så vigtig grænseoverskidende bestseller som "Kvinde kend din plads".
Her viste man hvordan strikkeopskrifter kunne blive så nemme at selv mænd kunne strikke det tøj de gik på arbejde i[3].

Nu var det noget lettere at gå rundt med en hæklenål og en rulle garn i stedet for femten strikkepinde og for søde piger som ikke ønskede at ryge Grøn Look lige som alle de andre strigler i Wrangler-cowboyjakke var dette det ultimative svar: at sidde at hækle en bøllehat i stedet til sin hemmelige elsker.

Bøllehatten idag redigér

Plejehjemshatten redigér

Bøllehat2

Ucharmerende stofmodeller - puuh baad

Som alt andet godt fra 70'erne findes bøllehatten i dag kun i versioner som er aldeles usofistikerede og som kun tjener til at forhindre gamle mennesker i at få hedeslag.
De er selvfølgelig stadig gode til at gemme hash og coke i, så plejehjemsforstanderen ikke giver stuearrest eller sløjfer den ugentlige tarteletdag.

2870 s

Den eneste legitime bøllehat tilbage på markedet - buskhuen.

Model B.S. redigér

Som alle ved er vores cykelterapeut B.S. Christiansen blevet populær på at vandre rundt de mest øde og gudsforladte steder med en lækker blondine som den underdanige elev. Vi ved idag alle at det var buskhuen som gjorde forskellen - den khakifarvede stofhue med svedfor og plads til ekstra haglpatroner. Den har udelukkende overlevet gennem B.S.'s hårdnakkede ønske om at have den på når kameraet var tændt. Selv om vi ikke er meget for at uddele dekreter til Bjarne Sloth, kan vi kun anbefale, at næste gang han tager i ødemarken[4] bør han have en hæklet buskhue med. Det er et ufravigeligt krav.




De små stykker tekst med et tal foran redigér

  1. "Håndgerningstvang" -det er s'gu da et lækkert ord, er det ikk'
  2. Mon ikke min mor havde den stående
  3. Nu var der selvfølgelig også dobbelt så mange pædagoger i 70'erne i forhold til i dag.
  4. ...især hvis det er sammen med Bubber
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.