FANDOM


"det står med breda bögarna"

~ fra Sveriges nationalsang


"Hvem har taget mit bøgetræ?"

~ Manden der mistede sit bøgetræ om hans bøgetræ


Bøg

Dette billede (som var meget svært at få fat på) menes at være det eneste eksisterende billede af et dansk bøgetræ.

Almindelig Bøg (latin: Fagus sylvatica) er et stort, løvfældende, tæt kronet træ, som ofte er brunt. Stammen er tydeligt gennemgående til toppen. Barken er først brun og blank, men senere bliver den grå og glat, for til sidst at kollapse i et virvar af biologiske materialer. Bladene er læderagtige og ovale med hel og bølget rand, da ellipseformede blade ville være meget upraktiske i et tempereret klima som Danmarks.

Oversiden er blankt mørkegrøn, mens undersiden aldrig rigtigt er blevet undersøgt. Høstfarven er rødbrun (hvis du da har tænkt dig at høste det). Bøgen blomstrer kort efter løvspring tidligt i maj. Træet blomstrer først fra 40-50 års alderen, og selv da ikke hvert år, hvilket gør det til et meget upålideligt træ. Hanlige og hunlige blomster sidder i adskilte rakler, men det er ikke særligt vigtigt. Frugterne er trekantede nødder, som sidder i piggede skåle med tre klapper. Frøene modner godt og spirer villigt, men bliver dog sjældent til noget.

Ikke synlige træk redigér

Rodnettet er meget højtliggende, og det er tæt forgrenet med mange, fine rødder (but who cares?). Bøg angribes af voksklædte stammelus (en slags store indfødte insekter, som du bare ikke har lyst til at møde). Unge planter tåler ikke frost, de kan dø af det, så udsæt derfor aldrig unge planter for frost, følgerne kan blive katastrofale. Træet kan blive 2-300 år gammelt, hvis det opbevares rigtigt. Løvet er langsomt nedbrydeligt, og derfor ikke godt for naturen, smid derfor aldrig bøgeblade andre steder end i skraldespanden.

Hjemsted redigér

Bøg er en pestilens, som findes overalt i det vestlige Europa, hvor den indgår i blandede løvskove, og hvor den nu ellers lige kan snige sig ind.

Anvendelse redigér

Bøgen anvendes primært til fremstilling af bøger (deraf navnet).

Den kan desuden anvendes spredt i læplantninger, i brintbomber, i den indre del af vildtplantninger, i skovbryn og som våben. Bøgen sætter med års mellemrum store mængder af frø (bog), der (på grund af en klam fetich) gerne bruges ædes både af fugle og pattedyr. Seksuelt forvirrede hjortevildt æder skud af unge bøge. Ved jævnlig (gentagne) beskæringer kan træet fældes. Bøgen er ikke egnet nær kysterne i Vest- og Nordjylland, da den her er udsat for stærk dendrofilisme. Bøgen er et af vore danske nationaltræer og et vigtigt skovtræ, men bruges mest til klippede hække imellem haver, eller som eksportvare til gartnere verden over.

Historie/Oprindelse redigér

Charles Darwin var den første moderne naturforsker der detaljeret beskrev fænomenet bøgetræ, og han besluttede derefter at gro sig et skæg. Men når det kommer til træets oprindelse er der delte meninger blandt de lærde. En rundspørge blandt de førende inden for området i organisationerne Mensa, WHO, Illustreret Videnskab og I.S.V.G. (International Sammenslutning af Videnskabsmænd og Gartnere), viste at 40% af de adspurgte mente, at Leonardo Da Vinci opfandt bøgetræet da han tegnede Mona Lisa (Derfor bøgetræer i baggrunden på billedet). Andre 40% mente at bøgetræet er en udspringer af plantefamilien. De sidste 20% påstår hårdnakket at bøgetræet ikke eksisterer og at det er noget staten har bildt os ind, for at få flertal ved det kommende folketingsvalg. Den upålidelige kilde Wikipedia, (som ingen af de adspurgte støttede op om), mener noget helt andet.

Hvad kan bøgetræet gøre for mig? redigér

Hvis du ikke er autoriseret eller har et godt kendskab til bøgetræer, fraråder vi kraftigt at du begynder at rode med dem. Er du derimod af god familie eller har du en gartnerisk uddannelse, har du stort set uanede muligheder. Store personligheder såsom Paven, Søren Ryge og Mahmoud Gaddafi, har alle opnået den magt de har udelukkende ved hjælp af bøgetræer.

Fakta om bøgetræer redigér

O.B.S. redigér

Bøgetræer er politisk ukorrekte.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.