FANDOM


Asterix indta'r Rom er et tegneseriealbum om Asterix og Co., der senere blev omtegnet med mange flere tegninger, så den kunne udgives som tegnefilm. Tegneren blev efterfølgende så træt, at han døde.

Handlingen foregår i den lille gallerlandsby, hvor der ved en fejltagelse kom en tønde rom på bordet i stedet for trylledrikken. Den ønskede virkning udebliver ved første glas, hvorefter alle tager et glas nummer 2, for "der kunne jo være en løs forbindelse i trylledrikken", som druiden Miraculix sagde. Efter 5. glas erkendte man at noget ikke var som det skulle, og man lod Obelix smage. For at gøre en lang historie kort, så drak de sig grundigt i hegnet og romerne myldrede ind og slog dem i hovedet.

Handlingen var en direkte reaktion på at alverdens tegneseriehold krævede højere lønninger. På denne måde blev alle gallerne skrevet ud af historien. Romerne blev arbejdsløse og tog hjem, så de eneste, der har medvirket i de efterfølgende 5 albums har været piraterne, der medvirkede ganske gratis, bare man ikke ødelagde deres skib eller kyssede deres ungmøer med fuldskæg.


Grundet det upædagogiske plot, blev både serien og tegnefilmen forbudt for børn (og i Sverige også for voksne), således at man først ved fuldgyldig myndighed får afsløret hvorfor Asterix-albummerne pludselig kun omhandler kriminel skibsfart.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.