FANDOM


"Ugliness is in a way superior to beauty because it lasts"

~ Eric Schon om grimme mutanter


Fønsby

Anni Fønsby (aka Kermit), Månen og Merkur (skjult under blusen) og hendes eksmand, Brain Man.

Erikannie
Anni Fønsby er tilsyneladende et menneske lige som alle os andre. På overfladen er det eneste der gør hende særlig, den ofte forekommende eksponering i pressen af hendes privatliv, men ellers virker hun en nogenlundne normal person.

Den grusomme sandhed er, at udtryk som tilsyneladende og på overfladen er yderst dækkende for hendes sande natur, og at ord som særlig og nogenlunde normal langt fra kan beskrive de rædsler, der gemmer sig i denne naturs tåger. For sandheden er, at væsnet, der er kendt som "Anni Fønsby", er én ud af mange frygtelige forbrydelser imod livet, som vi kender det. Anni er nemlig resultatet af en modbydelig forening af to skabninger, som aldrig burde have været parret. Hun er en hybrid imellem et menneske og et af de hæslige, menneskelignende havuhyrer, kendt som: "De dybe".

Hvad skal alt det sludder nu betyde? redigér

Den berømte zoolog H.P. Lovecraft har skrevet et omfattende dokumentarisk værk om "de dybe" ved navn: Skyggen over Innsmouth, hvor han beskriver dem som en hæslig art af fiskelignende væsner, der går som mennesker. De kan gå på land, men foretrækker et liv under havet, hvor de tilbeder og tjener et gammelt, overjordisk væsen, hvis rigtige navn er uudtaleligt og ustaveligt for mennesker; det tætteste vi kommer på er "Khothol". De er for uhyrlige i deres udseende til at gå blandt os mennesker, uden at vække alle former for uhensigtsmæssig opmærksomhed, men de har fundet en måde at infiltrere os på. Hvis de parrer sig med et menneske, skabes der en hybrid, der til at starte med ser ud som et menneske. Men som deres alder fremskrider, gennemgår de en gradvis metamorfose, der til sidst afslører deres sande natur. Og det er der Anni kommer ind i billedet.

Beviser på at Anni er en grotesk fiskemutant redigér

Lovecraft har beskrevet visse pejlemærker for, hvordan man gennemskuer en "dyb" hybrid.

1. Hybriden vil opsøge rige partnere, for at få skabt flere hybrider. Ofte fordi rige mennesker er mest naive.
  • Erik Damgaard er en rig, og ofte naiv person, og Anni har vist sig at være meget desperat for at blive gravid med ham.
2. Hybriden vil langsomt undergå en metamorfose, der får dem til at fremstå mere fiskelignende med årene. Tegn, såsom større læber og manglene evne til at blinke, forekommer.
  • Annis udseende siger det hele. Men hun er smart: Hvad der kunne afsløre hendes skjulte rolle som havmonster sleeper-cell, kan nemt bortforklares med botox-indsprøjtninger og plastiske operationer.
3. Den mand der gifter sig med, eller på andre måder aflægger løfter til, et kvindelig medlem af "de dybe", er bundet til hende med en magisk kontrakt, der er ubrydelig.
  • Erik har været hevet i retten for rufferi på grund af Anni og har måtte se sig selv ydmyget i pressen flere gang på grund af hende. Det kan ikke kun være følelsesmæssige bånd, der holder dem sammen.

Hvad vil fremtiden byde på for Anni? redigér

Efterhånden som Annis metamorfose fremskrider, vil hun holde lavere og lavere profil og til sidst skjule sig helt for offenligheden i sit palæ og ikke komme ud, før den er fuldstændigt gennemgået, hvorpå hun vil slutte sig til de andre "dybe" der bor ude i Stillehavet et sted, og sammen med dem vente på at stjerner står rigtigt, hvilket vil få deres herre og mester, Khothol, til at vågne fra sin søvn og forårsage civilisationens undergang i et hav af menneskelig rædsel og galskab.

Hvad angår hendes afkom vil det, hvis det bliver en pige, starte hele processen forfra. Hvis det der imod bliver en dreng, er et kun et spørgsmål om tid før den frygtelige sandhed om at hans mor en uhyrlig fiskemutant og hans far en åndsfraværende milliardær, vil ramme ham som en forhammer i skolegården, og han vil tilbringe resten af sine dage som menneske på en lukket afdeling.

Fakta redigér

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.