FANDOM


NKOTB-koncert

Vi er NKOTB. Er I der Vig festival Plejehjemmet Ældregården?

All outta money tour er et begreb som alle kendte render ind i - før eller siden! Det er musikernes afslutningsbal, der for evigt og for resten af verden viser, at man ikke længere er andet end et forhutlet scene-vrag.

Selve konceptetredigér

"All outta money tour" er dybest set et koncept, der skal sikre at dem som ikke længere gør sig fortjent til en indtægt, alligevel kan opretholde en eller anden form for absolut eksistensminimum. Bistandshjælp for sangstjerner, om man vil. De har ikke længere talent og andre efter dem har forstået at udnytte samme koncept - bare på en nyere og mere udspekuleret måde, hvor de måske bruger Facebook eller Twitter til at få fans og "followers".

Uanset hvor lidt talent pågældende nogen sinde har haft, så er de på grund af alder og selvfedhed, blevet overhalet af en ny generation og af en yngre og mindre talentfuld dreng, hvis manager har fundet en endnu mere sofistikeret metode til at plyndre forsvarsløse teenagere for deres sidste børnepenge.

Udgifterne er ikke fulgt med på den bratte rutsjetur ned af alt fra ranglister over kendthed og forbi narkomisbrug. Deres sociale status er erstattet af, at de med længsel husker at de var "Ugens brandert" i Se og Hør for snart mange år siden. De har med andre ord intet tilbage, bortset fra deres grådighed, der heldigvis er intakt og nærmest helt nypoleret.

RodStewart

Ham til højre tror, at han er ham til venstre. Engang kunne han tjene penge på sit udseende, og nu arrangerer hans manager en Tour, hvor prisen er 1.000,- pr. billet i Horsens.

Sæt dig så i deres sted:

Når dit liv med damer, sprut og stoffer går på held, og den eneste som ringer er din bankrådgiver, for at få dig til enten at sælge dine absolut sidste ejendele, eller at tage en kold tyrker og opgive dit nu årelange stof/ alkohol-misbrug. Nu er du ved at være på spanden!

Børnene i stormagasinerne ser skræmt på dig, og dine autograferede billeder går til under 1/10 af indkøbsprisen[1], og dine tidligere fans har solgt alle deres plader og plakater på deres børns loppemarked - så er det på tide, at du mander dig op og tager en verdensomspændende tour.

Heldigvis er din manager lige så hårdt ramt af Finanskrisen, så han er snart i gang med at arrangere en større "tour" for dig, hvor du skal spille på udvalgte steder i hele Europa eller verden. Inden I har nået at dele den tredje flaske Whiskey, har du underskrevet en kontrakt, hvor manageren har sikret sig en "overskudsdeling" på 9/10 til ham - og en "underskudsdeling" hvor du selvfølgelig har 10/10 af risikoen. Det er jo trods alt rimeligt, da han har alle de internationale kontakter og netværk.

Tilbage til dig selv - forudsat at du ikke er en falleret stjerne:

Mindst mens du venter det, står der pludselig en eller anden falleret stjerne klar til at sende sit come-back album ud. Dette sker typisk lige op til Jul, og blandt de mindre kendte går "All outta money tour" forbi Rødovre Centrum eller Tivoli Friheden. Folk vil passere scenen med hovedrysten og nedslåede blikke. Hele scenariet er pinligt for alle parter - måske med undtagelse af den eller dem som står på scenen og udfolder de sidste rester af det de engang var, mens de tænker på de rare hundredekronesedler, der ligger og venter på dem på centerkontoret.

I konceptet ligger forklaringen på, at Sanne Salomonsen eller Michael Carøe gider at prostitutere sig selv udstille sine manglende evner.

I et større perspektiv er det Boney M., Bonnie Tyler eller New Kids On The Block som står klar. Måske ikke i Rødovre Centrum, men så i PARKEN eller på en mark i Horsens. Men her har vi fat i en af de essentielle koncepter i "All outta money tour"; det drejer sig om at tilhørere også er blevet gamle og affældige. Dem som skal købe billetter, halstørklæder og krus, lever i fornægtelse over, at de er ved at blive nogle gamle nisser, som stadig - men kun svagt - kan huske hvor moderne de var, da Rolling Stones blev dannet "for nogle få år siden".

De senere år har det været et relativt gennemgående træk, at den nye "revival" genudgivelse[2], der går forud for selve touren, har været sat op med underlægning af piano-passager eller stryger-besætninger[3], storladent kor og gerne et kirkeorgel. Dette er en metode som skal få lytteren til at tro, at der er sket et stilskift til det mere voksne og klassisk bevidste. Sådan lader menneskets hjerne sig så let forføre. Bare du betaler!

Uanset hvor usselt, talentløst eller utidigt det end måtte være, så eksisterer "All outta money tour" af én eneste årsag:


Nogen er dumme nok til at lægge penge i lommerne på de for længst uddaterede "kunstnere" - og deres manager! Det kunne være dig!?


"All outta money tour" finansierer andres overforbrug, og undertrykker din egen selverkendelse. Det er da et rimeligt bytte?

Navne for begrebetredigér

AllOuttaMoneyShinead

AllOuttaMoneyShinead

Sinead says: Nothing compares to my salary the pleasure of playing for my old fans.

Når man tager afsted på tour, er det absolut bedst, at man finder et fængende navn. Hvis du står i situationen, og mangler et passende slogan for din tour, så er Spademanns selvfølgelig klar med nogle forslag.

30px-Cquote1 svg Reunion tour 30px-Cquote2 svg
Hvis I er et band, og én har forladt bandet for mindre end 2 år siden.
30px-Cquote1 svg Great reunion tour 30px-Cquote2 svg
Hvis I er et band, og én har forladt bandet for mere end 2 år siden.
30px-Cquote1 svg Ultimate revival tour 30px-Cquote2 svg
Hvis du har været ved at dø af narkomisbrug.
30px-Cquote1 svg This is it tour 30px-Cquote2 svg
Hvis du hedder "Michael Jackson"
30px-Cquote1 svg Still going strong tour 30px-Cquote2 svg
Hvis I er "Rolling Stones", og har problemer med at få rolatoren op på scenen.
30px-Cquote1 svg M&M 30px-Cquote2 svg
Hvis du kalder dig selv "Eminem".


De første deltagereredigér

Set i et historisk perspektiv, er det nærmest umuligt at finde den første deltager. Lige så længe der har været musikere, har der været eksorbitant livsstil, og lige så længe har der været et massivt overforbrug, der på et eller andet givent tidspunkt har resulteret i fallit for kunstneren, og at en manager har øjnet muligheden for at vride den sure karklud til sidste dråbe tjene en sidste velfortjent skilling.

Lige siden at H.C. Andersen i sin tid gik flot på røven ved flytningen til København, og forsøgte at genoplive sin karriere ved at arbejde som julemand i Dalles Varehus, har konceptet eksisteret. Siden har det været afprøvet så rigeligt af så mange.

Den eneste årsag til at konceptet har haft en - om end begrænset - succes, er at der har været nogle uvidende tåber, som har været klar til at betale for det. Hvis du har en Take That CD liggende, der er mindre end 4 år gammel, så er du potentielt ikke alene i risikogruppen, men rent faktisk deltagende!

Den lange deltagerlisteredigér

Google2
Den mægtige søgerobot Google er fuldstændig pjattet med All outta money tour.

Tour-noterredigér

  1. Du har fået dem fremkaldt i Bilka for 1 kr. stykket.
  2. Digitally Remastered, naturligvis.
  3. Begge dele skabt elektronisk - men hvem kan høre forskel?
  4. Blev aflyst på grund af dødsfald i aller-nærmeste familie.
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.