FANDOM


Aktiv fortrængning er forsøg på at skjule ubehagelige sandheder for en selv[1]. Personen overtaler sig selv til at tro noget, hun inderst inde ved ikke er sandt.[2] Det karakteristiske ved aktiv fortrængning er, at personen kender til det, hun forsøger at skjule for sig selv.[3] Hun lyver for sig selv med vilje. Aktiv fortrængning kan således defineres som ønsket, intentionel uvidenhed.[4]

Aktiv fortrængning er ikke et spørgsmål om, hvad personen ved, men om hvad hun indrømmer - dvs. hvad hun erkender og integrerer som en del af sig selv.[5] Selvbedrageren med aktiv fortrængning er engageret i en handling eller et projekt, men fraskriver sig samtidig ansvaret for sine handlinger, fordi de er uforenelige med hendes selvbillede.[6]

Aktiv fortrængning er forskellig fra vildfarelse, der refererer til, at en person i god tro bliver narret til at acceptere noget som sandt, som i virkeligheden er usandt eller forkert.[7] Fortrængeren tøver og skjuler for sig selv, at hun lyver. Hvis en person finder ud af, at der er stærke grunde til ikke at indrømme - ikke engang over for sig selv - at hun er mislykket i alt hvad hun foretager sig, bliver hendes strategi derfor hidsigt at benægte dette.[8] Men denne strategi tvinger hende samtidig til ikke at anerkende, at hun har vurderet situationen helt forkert. Det ville svare til at indrømme, at hun betragtede sig selv som mislykket. Det er denne proces den psykoanalytiske teori forsøger at gøre rede for gennem begrebet ubevidst forsvar.

Hvordan kan en dame så bestemme sig til ikke at vide noget hun godt ved? Dette er selvbedragets paradoks. Filosoffen og forfatteren Jean-Paul Sartre ser ond tro - eller aktiv fortrængning - som et projekt, som personen ikke tager ansvaret for, ikke står inde for. Personen ved, hvad hun gør, men vil ikke tage ansvaret. Sartre forstår således den aktive fortrængning som et udtryk for ikke-autentisk eksistens.

Psykoanalytisk teori analyserer den aktive fortrængning som en selvbedragerisk proces. Fortrængningen er udtryk for en ubevidst vilje eller en hensigt: Impulser der opfattes som uforenelige med jeg'et, og som derved truer den psykiske ligevægt,[9] fortrænges, fordi en bevidst erkendelse af dem ville medføre skyldfølelse og angst.[10]

Fortrængte fodnoterredigér

  1. Det kender du rigtig godt til, ved vi
  2. Nej, du er ikke smuk og klog
  3. Gud ser alt
  4. Også kaldet lykkelig uvidenhed
  5. Det bliver du jo ikke slankere af
  6. Netop: hendes selvbillede, ikke hans
  7. Se også politiker
  8. Se også Milena
  9. Gakkelak
  10. Og sikkert også sindssyge
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.