FANDOM


Aisha

Ovenstående joke skal tages med et gran salt. Aisha blev ganske rigtigt gift med sin ca. 45 år ældre mand, da hun var 6-7 år, men hun fik trods alt først sparket kælderruden ind, da hun var 9-10 år[1].

‘Ā’ishah bint Abī Bakr (f. 613/614 e.kr. d. 678 e.kr.) var én af købmanden- og religionsindstifteren Muhammeds 9 koner[2]. Hendes navn bliver ofte forbundet med titler, der normalt ville bruges om kvinder af noget mere guddommelig byrd, så man kan vist roligt påstå, at hun er muslimernes svar på Jomfru Maria. Dog uden at være slægtning til Johannes Døberen, eller andre mere berømte personer[3]. Om hendes far, der lovede hende væk, havde nogle bagtanker vides ikke, men han blev ikke desto mindre den første kalif, da svigersønnen drog til de evige markedspladser i Himlen[4].

Haditherneredigér

Aisha blev, udover en relativt succesfuld generalissima, hovedfortæller til store dele af det man nu bilder sig ind at vide, om hendes mands gøren og laden. Selvom ikke mange ved det, har hun faktisk også beriget verden med en undskyldning som vel alle skoleelever på kloden har overvejet at bruge: "Min hund har spist mine lektier!"

Historien bag dén undskyldning

I de tidligste versioner af Koranen, optræder reglerne for, hvordan mænd og kvinder der ikke er gift med hinanden, kan være alene sammen (kvinden skal amme(!) manden 5-10 gange, for at blive hans "fostermor"[5]). Aisha fandt denne del af teksterne så mega-meget vigtige, at hun gemte dem under sin hovedpude (nej, særiøst). Da så hendes mand kradsede af, blev alle så fortvivlede, at man slet ikke opdagede, at ét af hendes får sneg sig ind og åd papiret, sagde hun (nej, igen, særiøst!).

Aisha2

Et billede fra castingen til storfilmen "Aisha: The Life of the Mother of the Believers".

Aisha3

...og her et billede fra castingen til samme film, specifikt fra scenerne hvor Aisha er over 12 år.

Hil dig, Aisharedigér

Visse steder ude i den store verden, har Aisha fået sig en skikkelse så ophøjet, at man har indført en bøn til hende[6]. Bønnen, kaldet "Hil dig, Aisha", "Ave Aisha" (Latin) og ikke mindst "Aïcha" (Fransk-Algerisk), kan ses i sin fulde ordlyd, på hhv. Arabisk og Fransk-Algerisk nedenfor, med en dansk oversættelse:

نبغيك عايشة ونموت عليك (Nbghīk ʿāysha wanmūt ʿalīk)

هادي قصية حياتي وحبي (Hādī ksayat ḥayātī waḥabbī)

انت عمري وانت حياتي (ʾAnti ʿumrī wʾanti ḥayātī)

تمنيت نعيش معك غير انت (Tmannīt nʿaysh mʿāk ghayr ʾanti)


Aïcha, Aïcha, écoute-moi = Aisha, Aisha, lyt til mig

Aïcha, Aïcha, t'en va pas = Aisha, Aisha, gå ej væk

Aïcha, Aïcha, regarde-moi = Aisha, Aisha, se på mig

Aïcha, Aïcha, réponds-moi = Aisha, Aisha, svar mig

Forfattet i midten af det 11. årh. e.kr., af en sydfransk muslim af jødisk afstamning, ved navn "Jean-Jacques Goldman". Han bar tilnavnet "Khaled".

Om Aisha nogensinde har reageret positivt på en bøn vides ikke, men sunnimuslimerne er helt vilde med hende, medens shiamuslimerne generelt ikke synes om hende. Sidstnævnte angiveligt fordi, at hun ikke bare fandt sig i, at blive udnyttet (af endnu en stodder), og dermed - i Kamelslaget - slog igen mod hendes mands juridiske efterfølgers juridiske efterfølger, Ali[7].

Noterredigér

  1. Hvis det overhovedet er fysisk muligt, i dén alder? Hvis ikke, var det nok i nummeren. I Så fald: stakkels pige...
  2. Eller 11, alt efter hvilken kilde man skal tro på.
  3. F.eks. Jesus og Yoko Ono.
  4. Medmindre, selvfølgelig, at Islam tager de gammeltestamentelige spiseregler bogstaveligt, for i så fald er det lige lukt i Helvede - han spiste nemlig kamel, hvilket er forbudt ifølge Moseloven.
  5. Tjek selv efter, hvis du er ved at brække dig. Også selvom det mod alt forventning, skulle være af grin.
  6. Forstået på linje med de katolske Forbønner. Kun en tidligere klejnsmed fra Bogense tror, at Aisha er Gud, og dén fyr er endda kraftigt medicineret.
  7. Ja, det er ham hovedrollen i "Yallahrup Færgeby" er opkaldt efter.
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.