FANDOM


"Gustent"

~ alle om om Øse


Øse er et af de svære danske ord med flere betydninger, selvom man ellers skulle tro, at sådan et lille ord kun kan betyde en ting. Øse er et camouflageord, der både er et stedord, et navneord og et udsagnsord, hvilket forvirrer uddannelsessøgende i både private og offentlige undervisnings-institutioner. Helt op på højeste universitetsniveau består forvirringen, der menes at være opstået cirka på Babeltårnets tid, plus/minus 5 dage, 2 timer, 4 minutter og 12 sekunder.

Stedordet øseredigér

Øse er en lille ækel flække, med egen privat efterskole, som forsyner Spademann med nye trælse skribenter, der skal lære det hele fra bunden og have deres artikler rettet.

Historien bag flækken Øse er at der for lang tid siden fandtes så meget flydende lort, der skulle flyttes, at bynavnet opstod fordi en hestevogn blev anvendt som øse.

Tåbelige traditioner i Øse: Hvert år afholdes der Øse festival for efterskoler, hvor den lallede pessimist, der står for programmet, sandsynligvis ikke kan tælle til mere end højst 4 besøgende.

Navneordet øseredigér

1. Øse er et slangord for en lækker bil. Når bilen er en øse skyldes det enten brede sutter, kamæleon-lakering eller monster-anlæg, der med lydpres kan presse ældre kvindelige rollator-trafikanter 100 meter væk og altså bort fra kørebanen. Hvis det er fætters øse, så er der nok tale om alle tre ting i kombination.

2. Øse er et instrument, der kan anvendes til at øse flydende væsker med som for eksempel vand eller suppe. Den førstnævnte hedder en vand-øse og den sidstnævnte en suppe-øse. Der kan ikke advares nok om at passe på med at gå under en suppeøse i stedet for en vandøse. Jo varmere suppen er jo farligere bliver det.

Udsagnsordet øseredigér

Øse betyder at hælde noget flydende fra et sted til et andet. Dog øser man ikke benzin i øser men tanker dem op. Sidstnævnte sker dog ikke i Øse, da man ikke har en tank, og ungdommen derfor må hænge ud på gadehjørnet.(Sønderskovvej/Lindegårdsvej).

Og så er det vel også lige værd at indskyde at når det kan øse ned lige så meget som det har gjort i dag er det ikke bare finregn vi snakker om. Det er synonym for en imposant og svulstig mængde nedbør i dråbeform, som var det Syndfloden som var ved at tage sin form.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.