FANDOM


"Goddag mand økseskaft"

~ Volapyk om den hemmelige hilsen, som bruges iblandt økse- og lejemordere


En økse er et mordvåben, som dog også kan anvendes til at kløve brænde og fælde træer. I princippet er en økse bestående af et kileformet hovede af jern, som er slebet knivskarpt, hvor kilens spidser mødes. I den brede ende af kilen er et hul, hvori økseskaftet sidder fast. Skaftet tjener som vægtstang, når centrifugalkraften tidobler øksehovedets kinetiske energi, før det rammer kranieskallen og totalt smadrer denne, så hjernemasse, blod og kødrester flyver til alle sider. Økser fås i mange forskellige størrelser; lige fra den handy, lille dameøkse, som kan være i en håndtaske, til den to meter lange dobbelthåndsøkse og hellebarden, som kombinerer egenskaberne fra en økse med dem fra et spyd (hellebarden er af samme grund uegnet til snigmord).

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.